Regeringen og Dansk Folkeparti har efter lange tovtrækkerier nu endelig indgået en aftale om skattelettelser de kommende år.
Skattelettelserne er dog på ingen måde på det ambitiøse niveau, som Regeringen i første omgang gik efter.
Elementerne i aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger er beskrevet nedenfor.
I hovedpunkter ser aftalen sådan ud:
1) Nyt Jobfradrag på 4,5% af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger
2) Nyt pensionsfradrag for indbetalinger på op til 70.000 kr.
3) Højere grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget
4) Bundskattesatsen sænkes med 0,02 procentpoint
Aftalens punkter indfases fra og med 2018 og er fuldt indfaset i 2020.
1) Nyt jobfradrag
Nyt jobfradrag på 4,5% af arbejdsindkomst (inkl. pensionsindbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret, herunder ATP-bidrag) over 187.500 kr. om året – op til maksimalt 2.500 kr.
Der er lagt et loft over Jobfradraget, så det maksimalt udgør 2.500 kr. årligt. Det maksimale fradrag opnås ved en løn på ca. 243.000 kr. opgjort inkl. pension og ATP. Det svarer til den lavest mulige løn blandt overenskomstansatte, der arbejder fuld tid.
Da fradraget gives i grundlaget for kommune- og kirkeskatten, er den årlige gevinst (skatteværdien) af det nye Jobfradrag givet ved fradraget ganget med skatteprocenten i den pågældende kommune (og i 2018 endvidere 1 pct. fra sundhedsbidraget). I en gennemsnitskommune udgør skatteværdien op til knap 650 kr.,
hvis personen er medlem af folkekirken
Fradraget indfases i 2018 med 2,5%, til 3,75% i 2019 sluttende med 4,5% i 2020 og frem.
2) Nyt pensionsfradrag
Nyt Pensionsfradrag for pensionsindbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret op til 70.000 kr. Det betyder, at både indbetalinger på private ordninger og indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger er omfattet.
Fradraget er på 12% for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og 32% for personer med 15 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Fradraget er udformet som et ligningsmæssigt fradrag ligesom beskæftigelsesfradraget og det nye jobfradrag. Det fratrækkes således i grundlaget for kommune og kirkeskatten.
Den årlige gevinst (skatteværdien) af det nye pensionsfradrag er givet ved fradraget ganget med skatteprocenten i den pågældende kommune (og i 2018 endvidere 1%. fra sundhedsbidraget). I en gennemsnitskommune er skatteværdien på op til knap 2.200 kr. for personer med mere end 15 år til folkepensionsalderen og op til knap 5.800 kr. for personer, der er ældre.
3) Højere grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget
Grundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides, så det også omfatter den del af arbejdsindkomsten, der indbetales til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret, herunder ATP-bidrag af arbejdsindkomst. Samtidig øges det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. til 38.400 kr.
For personer med en arbejdsindkomst, der er lavere end grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag (godt 350.000 kr. med gældende regler), betyder udvidelsen af grundlaget, at fradragsværdien af en ekstra indbetaling til pension øges med knap 3 pct.-point.
Udvidelse af grundlaget til også at omfatte pensionsindbetalinger betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag nås ved en lavere arbejdsindkomst end efter gældende regler for personer, der har indbetalinger til pension. Personer, der som følge af, at deres pensionsindbetalinger nu indgår i grundlaget, kommer op på det maksimale fradrag, opnår en økonomisk gevinst, men også en stigning i marginalskatten.
For at modgå en del af den afledte stigning i marginalskatten øges det maksimale beskæftigelsesfradrag med 1.000 kr. fra 37.400 kr. til 38.400 kr. Forhøjelsen betyder isoleret set, at indkomstgrænsen for det maksimale fradrag øges fra 351.200 kr. til 360.600 kr. (2025-regler i 2018-niveau).
Personer med en lønindkomst over 351.200 kr. får en økonomisk gevinst på op til godt 250 kr. som følge af forhøjelsen, svarende til skatteværdien af de 1.000 kr. i en gennemsnitskommune.
Som led i indfasning af skattereformen fra 2012 øges beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2022. Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag indfases med 1.000 kr. fra 2018.
4) Bundskattesatsen sænkes med 0,02 procentpoint
Ved økonomiaftalen med KL om kommunernes økonomi for 2018 blev det aftalt, at kommunerne ville arbejde for at nedsætte skatten med samlet 250 mio. kr. Der blev derfor afsat en pulje til skattelempelser.
Kommunerne har nu vedtaget budgetter og skatteprocenter for 2018, hvilket ikke har ført til den aftalte nedsættelse af skatten.
Med henblik på at kompensere for den manglende nedsættelse af kommuneskatten nedsættes bundskattesatsen med 0,02 pct.-point finansieret af den afsatte pulje. Det skrå skatteloft fastholdes uændret i forhold til gældende regler (som det også ville være tilfældet ved nedsættelse af kommuneskatterne).
I forbindelse med udfasningen af sundhedsbidraget, annullering af forsyningssikkerhedsafgiften
og afskaffelse af PSO-afgiften forhøjes satsen for bundskatten efter gældende regler gradvist fra 11,15% i 2018 til 12,20% i 2022.
Med de nye regler reduceres satsen med 0,02 pct.-point alle år.
Læs mere
Læs mere om aftalens indhold her >>
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.
Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.
Tilmeld dig ved at klikke her >>
RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk