Regeringen har den 30. august fremsat sit udspil til de kommende forhandlinger vedr. skatte- og afgiftsområdet.
Husk at der alene er tale om et forslag til ændring af reglerne, og det først er når finansloven for 2017 er færdigforhandlet at det endelige resultat foreligger.
I korte træk foreslås følgende ændringer:
1. Målrettet jobfradrag på op til 17.000 kr. for personer med indkomst op til 300.000 kr.
2. PensionsBonus – et fradrag på op til 17.000 kr. hvis tjener mere end 300.000 kr.
3. Topskatten nedsættes med 5% for indkomster mellem 543.200 kr. og 1.000.0000 kr.
4. Skattefri jobpræmie for langtidsledige på op til 45.000 kr. over en 18 måneders periode
5. Værdien af rentefradraget nedsættes med 5% – både for personer med høje og lave renteudgifter
6. Afskaffelse af grøn check
7. PSO-afgiften udfases over en årrække
8. Socialt frikort på op til 20.000 kr. til hjemløse personer over 25 år. En 2-årig forsøgsordning.
1. Målrettet jobfradrag
Regeringen foreslår, at der indføres et nyt jobfradrag, der er målrettet beskæftigede med lave arbejdsindkomster. Det målrettede jobfradrag vil udgøre 30 pct. af arbejdsindkomsten, der overstiger 150.000 kr.
Det maksimale jobfradrag udgør 17.000 kr. og opnås ved en arbejdsindkomst på 207.000 kr. Det målrettede jobfradrag indebærer en årlig skattelempelse på knap 4.500 kr. og vil reducere skatten på den sidst tjente krone med ca. 7¾ pct.-point for personer med arbejdsindkomster mellem 150.000 kr. og 207.000 kr.
Med det målrettede jobfradrag opnår en ufaglært butiksansat, med en løn svarende til den overenskomstfastsatte mindsteløn, den maksimale skattelempelse på knap 4.500 kr. årligt. Det svarer til en skattelempelse på omkring 7 pct. af den samlede skattebetaling.
Jobfradraget er udformet, så man får det maksimale fradrag som fuldtidsbeskæftiget med en løn på 207.000 kr. Personer med arbejdsindkomster under 150.000 kr. får ikke en skattelempelse. Det skal ses i sammenhæng med, at initiativet er målrettet personer med fuldtidsbeskæftigelse. En stor del af de personer, der har en arbejdsindkomst på under 150.000 kr., arbejder ikke fuldtid, men får fx supplerende overførsler, arbejder deltid eller er studerende med fritidsjob.
Det målrettede jobfradrag aftrappes med 7¼ pct. af arbejdsindkomsten for personer med en indkomst over 300.000 kr. Disse får kun det fulde målrettede jobfradrag, hvis man samtidig indbetaler til pension, jf. nedenfor.
2. PensionsBonus
Regeringen foreslår, at der indføres en PensionsBonus for personer med indkomster over 300.000 kr., der sparer op til pension. Den nye PensionsBonus vil sikre øget afkast af pensionsindbetalinger og øget tilskyndelse til dem, der ikke sparer op til alderdommen.
Den nye PensionsBonus skal ses i sammenhæng med det målrettede jobfradrag på 30 pct. af arbejdsindkomsten, der overstiger 150.000 kr. PensionsBonus svarer til, at det målrettede jobfradrag for personer med en indkomst over 300.000 kr. gøres betinget af pensionsopsparing på fradragsberettigede ordninger. Dermed giver pensionsbonussen en direkte økonomisk tilskyndelse til at spare op til alderdommen for personer med en indkomst over 300.000 kr. Det er kun for personer med en indkomst over 300.000 kr., at jobfradraget betinges af pensionsindbetalinger.
PensionsBonus er udformet ligesom det målrettede jobfradrag med et maksimalt fradrag på 17.000 kr. Det svarer til en skattelempelse på knap 4.500 kr. årligt.
For alle beskæftigede med en indkomst på over 300.000 kr., der indbetaler mere end 7¾ pct. af lønnen til pension, svarer pensionsbonussen præcist til det nye målrettede jobfradrag.
For personer med en arbejdsindkomst over 300.000 kr., der indbetaler mindre end 7¾ pct. af indkomsten til pension, vil pensionsbonussen afhænge af størrelsen af pensionsindbetalingen.
PensionsBonus gives for den del af de årlige pensionsindbetalinger, der overstiger 21.700 kr. Der kan maksimalt indgå pensionsindbetalinger svarende til 7¼ pct. af arbejdsindkomsten (svarende til en bidragsprocent på ca. 7¾ pct.).
Tjenestemandsansatte vil også kunne få den nye PensionsBonus, selvom de har særlige pensionsvilkår uden direkte pensionsindbetalinger.
Tilsammen indebærer målrettet jobfradrag og PensionsBonus, at alle fuldtidsbeskæftigede med lave indkomster, tjenestemænd og beskæftigede, der indbetaler mindst 7¾ pct. til pension, får en årlig skattelempelse på knap 4.500 kr.
3. Lavere topskattesats
Regeringen foreslår, at topskattesatsen reduceres med 5 pct.-point fra 15 pct. til 10 pct. i intervallet mellem 543.200 og 1.000.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at topskatteydere med indkomster op til 1 mio. kr. vil få lavere skat på den sidst tjente krone. Topskattelempelsen giver en årlig skattelempelse på op til 21.000 kr.
Det skrå skatteloft nedsættes parallelt fra 51,98 til 46,98 pct. i samme indkomstinterval. Den nye indkomstgrænse reguleres årligt med personskattelovens § 20 ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen.
Skatten på den sidst tjente krone nedsættes for 360.000 personer med indkomster mellem den nuværende topskattegrænse og 1 mio. kr. Dermed reduceres skatten på den sidst tjente krone med 4,6 pct.-point (5 pct.-point før AMB) for knap 90 pct. af alle topskatteydere.
For de godt 10 pct. af topskatteyderne, der tjener mest, vil den højeste topskattesats fortsat være 15 pct. De får dog gavn af topskattelempelsen i form af et fast kronebeløb på ca. 21.000 kr. årligt, svarende til den maksimale topskattelempelse.
4. Jobpræmie for langtidsledige
Regeringen vil indføre en særlig jobpræmie for nuværende langtidsledige. Jobpræmien udgør 10 pct. af arbejdsindkomsten, dog maksimalt 2.500 kr. pr. måned.
Jobpræmien vil ikke påvirke indkomstafhængige offentlige ydelser. Den skattefri jobpræmie udbetales i perioder med ustøttet beskæftigelse. Der kan maksimalt udbetales jobpræmie i 18 måneder. En person kan dermed modtage op til 45.000 kr. i jobpræmie.
Jobpræmieordningen vil omfatte personer, som pr. 1. september 2016 har haft mindst et års sammenhængende forløb på bl.a. kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller ressourceforløb. Derudover vil ordningen også omfatte dagpengemodtagere, der på skæringsdatoen har været ledige i en sammenhængende periode på mindst 1½ år.
Jobpræmieordningen løber i to år fra 1. april 2017.
5. Lavere rentefradrag
Regeringen foreslår, at rentefradraget nedsættes med 1 pct.-point årligt fra 2021 til 2025. Rentefradraget vil i 2025 være reduceret med 5 pct.-point for både den høje og den lave sats.
Beløbsgrænsen for negativ nettokapitalindkomst på 50.000 kr. (og 100.000 kr. for ægtepar) fastholdes uændret.
I 2025, når det lavere rentefradrag er fuldt indfaset, vil fradragsværdien udgøre ca. 20 pct. og ca. 28 pct. (ekskl. kirkeskat) henholdsvis over og under beløbsgrænsen.
6. Afskaffelse af grøn check
Grøn check, der i dag består af tre elementer, blev indført som en skattefri kompensation for grønne afgifter og afgifter på forbrug. Siden 2010 er en række grønne afgifter og forbrugsafgifter blevet nedsat, tilbagerullet eller afskaffet. Det gælder eksempelvis fedt- og sukkerafgiften, sodavandsafgiften og forsyningssikkerhedsafgiften på brænde og andet biomasse. Afskaffelsen af PSO-afgiften bidrager ligeledes til en lavere afgiftsbelastning for de danske forbrugere. Der er derfor ikke i samme grad som tidligere brug for en særlig kompensation for grønne afgifter.
7. Afskaffelse af PSO-afgiften
Regeringen foreslår som en del af JobReformen og Vækst 2016, at PSO-afgiften og PSO-systemet afvikles over 6 år fra 2017 til 2022. PSO-afgiften reduceres med i gennemsnit ca. 3 øre pr. kWh i 2017 stigende til ca. 17¼ øre pr. kWh i 2022, hvor afgiften er fuldt afviklet. Det vil i 2022 reducere elprisen inkl. moms og afgifter med i gennemsnit omkring 25 pct. for virksomhederne og omkring 10 pct. for husholdningerne.
8. Socialt frikort for hjemløse
Regeringen foreslår, at der indføres et socialt frikort for hjemløse i 2018 og 2019. Det sociale frikort giver ret til at tjene en årlig skattefri arbejdsindkomst på op til 20.000 kr. udover personfradrag og beskæftigelsesfradrag mv. Det vil øge rådighedsbeløbet for borgere med socialt frikort med ca. 8.000 kr. årligt. Indkomst tjent i forbindelse med det sociale frikort medfører ikke reduktion i forsørgelsesydelserne.
Målgruppen for ordningen er hjemløse, der er over 25 år og som gør brug af forsorgshjem eller herberger og såkaldte gadesovere. Denne gruppe af borgere er nogle af de mest udsatte og sårbare voksne i det danske samfund. Mange har en ustabil boligsituation. Omtrent halvdelen af brugerne af forsorgshjem eller herberger modtager også andre sociale indsatser, og mere end halvdelen har også en diagnose for psykiske lidelser eller sygdom forårsaget af misbrug. Visitation til det sociale frikort sker i kommunerne på baggrund af en konkret individuel vurdering. Ordningen etableres som en 2-årig forsøgsordning, der evalueres.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.
Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.
Tilmeld dig ved at klikke her >>
RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk