Topskat 2024 og topskat 2025

Skatteministeriet har offentliggjort den nye beløbsgrænse for topskat 2025

Du kan se alle beløbsgrænserne i skattelovgivningen her

Topskat – personlig indkomst
Du betaler i 2024 topskat af en personlig indkomst efter AM-bidrag på 588.900 kr.. Det betyder, at hvis du har en månedsløn på mere end 53.340 kr. vil du skulle betale topskat i 2024.

Topskat i 2025 betaler du af indkomst over 611.800 kr. efter AM-bidrag. Det betyder, at hvis du har en månedsløn på mere end 55.415 kr. vil du skulle betale topskat i 2025.

For de personer, der skal betale topskat både i 2024 og 2025 betyder den hævede grænse en skattebesparelse i topskatten på 15% x (611.800 – 588.900) i alt 3.435 kr. isoleret set.

Den maksimale beskatning af personlig indkomst inkl. AM-bidrag udgør fortsat ca. 56% for både 2024 og 2025. Den maksimale beskatning af personlig indkomst efter AM-bidrag ligger i 2024 på 52,07%.

Topskat – kapitalindkomst
Har du positiv nettokapitalindkomst på mere end 50.500 kr. (101.000 kr. for ægtepar) i 2024 indgår denne i beregningen af topskatten. Har du positiv nettokapitalindkomst på mere end 52.400 kr. (104.800 kr. for ægtepar) i 2025 indgår denne i beregningen af topskatten.

Du kan dog glæde sig over, at marginalskatteprocenten på kapitalindkomst stadig kun er 42 %. Det betyder, at man maksimalt kommer til at betale 42 % i skat af den sidst tjente kapitalindkomst.

Skattestigning kan udligne lavere topskat
Bor du i en kommune, som har fået eller får lov til at hæve kommuneskatten i 2025 bliver besparelserne nævnt ovenfor væsentligt reducerede for personer med bopæl i disse kommuner. Det er din bopæl pr. 5. september 2024 der afgør, hvor du skal betale skat i 2025.

Skattereform ændre topskatten fra 2026
Der er tidligere vedtaget i Folketinget at men genindfører mellemskatten og indfører en top-top skat.

Topskatten i 2026 består af 3 niveauer således (2024-niveauer):

• 7,5% af personlig indkomst mellem 640.100 kr. og 776.500 kr. (mellemskat)
• 15% af personlig indkomst mellem 776.500 kr. og 2.588.300 kr. (topskat)
• 20% af personlig indkomst over 2.588.300 kr. (top-top skat).

Skrå skatteloft ændres
Det nugældende topskatteloft på 52,07 % for personlig indkomst (der eksempelvis omfatter lønindkomst) bliver kun overført til mellemskatten og bliver ændret til 44,57 %. Indirekte betyder det, at skatteloftet på den nye topskat og top-topskat bliver henholdsvis 52,07 % og 57,07 %.

Der vil fortsat gælde et skatteloft på 42 % for kapitalindkomst (der eksempelvis omfatter renteindtægter).

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.

Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.

Tilmeld dig ved at klikke her >>

RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt RevisorGruppen for at drøfte de specifikke problemstillinger.