Nogle påstår at det er dyrt at være fattig – men det modsatte kan også være tilfældet. Det viser en nyligt afsagt dom fra Københavns Byret.
Sagen omhandler en hovedaktionær i en række selskaber, der for indkomståret 2012 er blevet beskattet af såkaldt fri lystbåd.
Dommen viser med al tydelighed endnu engang, at man skal tænke sig godt om, før man i sit selskab investerer i en lystbåd – uanset det egentlige formål med investeringen. Det kræver nemlig et mere end almindelig god dokumentation at løfte en bevisbyrden for, at båden ikke er til rådighed for privat brug i hele eller en del af året.
Sagen kort
Lystbåden i sagen er ikke en helt almindelig lystbåd efter danske forhold – der er nemlig tale om en sejlbåd på hele 460 tons, 54 meter lang og 11 meter bred.
Bådens købspris er i sagen oplyst til at være hele 223.728.000 kr. Beskatningen lyder på hele 24.818.880 kr. Indkomsten er beskattet som udbytte hos hovedaktionæren hvilket formentligt har udløst en skat på omkring 10,4 mio. kr. plus renter.
Skattestyrelsen havde gennemført beskatning efter reglerne i Ligningslovens §16 A, stk. 5 og §16, stk. 6. Beskatningen sker med 2% pr. uge svarende til en beskatning på hele 104% af nyværdien.
I sagen får hovedaktionæren nedslag for en egenbetaling for benyttelse af båden på 750.000 kr. hvilket er helt efter reglerne. Hovedaktionæren i sagen er endda sluppet ”billigt” da Skattestyrelsen har taget hensyn til, at der har været f.eks. udlejning af båden i nogle perioder af året, og der således ikke er sket beskatning for disse uger.
Reglerne kort
Reglerne for beskatning af fri lystbåd er skrappe når det kommer til bevisbyrden for, om hovedaktionærer anses for at have en sådan til rådighed. Reglerne minder meget om de regler, der kendes fra firmabilbeskatningen.
F.eks. fik hovedaktionæren i sagen ikke nedslag som følge af, at han havde andre både til rådighed. Desuden lagde Retten heller ikke vægt på, at det blev oplyst, at selskabet udelukkende havde købt både med erhvervsmæssig udlejning for øje.
Bestemmelsen sigter alene på rådigheden, hvilket retten også henholdt sig til. Hovedaktionæren kunne jf. retten ikke løfte bevisbyrden for, at han ikke havde både til rådighed.
Er båden overhovedet en lystbåd?
Hovedaktionæren har i sagen også argumenteret med, at der slet ikke var tale om en ”lystbåd” omfattet reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 6. Det fik han ikke medhold i.
Retten fandt efter oplysningerne om bådens konstruktion, indretning og fremtoning til grund, at den var bestemt til fritids- og lystformål for et meget eksklusivt og købedygtigt segment.
På den anførte baggrund fandt retten også, at båden er en lystbåd omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5).
Den omstændighed, at selskabet havde købt båden med det erklærede formål at leje båden ud, hvilket i 2012 skete i 77 dage, eller at båden i det danske skibsregister ville blive registreret som et “lastskib”, kunne jf. retten ikke føre til en anden vurdering. Tilsvarende gjaldt den omstændighed, at båden ikke ville være omfattet af loven om afgift af lystbådsforsikringer.
Dommen er refereret i SKM2023.321.BR som du kan læse i sin fulde længe her.
Hovedaktionæren har anket dommen til Østre Landsret.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.
Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.
Tilmeld dig ved at klikke her >>
RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk