Politikere og partiforeninger bruger mange kræfter på at indsamle bidrag fra både private og fra organisationer og virksomheder til brug for en forestående valgkamp. Mange kandidater også bruger penge af egen lomme på valgkampen.
Det er derfor vigtigt både for modtagere og givere af donationer og bidrag at kende skattereglerne for ikke at komme i klemme efterfølgende. Desuden beskrives reglerne for godtgørelser til frivillige ulønnede medhjælpere i partiforeningerne.
Politiske kandidater
Modtager en kandidat støtte fra sin partiforening til føring af valgkamp er kandidaten ikke skattepligt heraf.
Modtager en kandidat personligt bidrag direkte fra f.eks. en virksomhed udenom partiforeningen er der skattepligt for kandidaten. Dette fremgår tydeligt af praksis og SKATs Juridiske Vejledning.
Det har ikke betydning for skattepligten at støtten anvendes til dækning af kandidatens udgifter til valgkampen.
Støtteannoncer og pjecer, der betales af private bidragydere eller af virksomheder, udgør en særlig problemstilling. Disse bidrag vil SKAT formentlig anse for individuel – og dermed skattepligtig – støtte, hvis bidragene og udgifterne ikke indgår i partiregnskabet.
Betales udgifter af en kandidats egen lomme er der ikke skattefradrag herfor. Dette skyldes, at udgifterne ikke anses for at være afholdt til sikring af en bestemt indkomst.
Partiforeningerne
Foreninger er ikke skattepligtige af hverken gaver, tilskud eller kontingenter, men kun af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed. Og det udøver partiforeninger formentlig kun sjældent. Der er derfor ikke de store skattemæssige udfordringer vedrørende bidrag der gives direkte til foreningerne.
Virksomheders kampagnebidrag
Organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, anses ud fra et skatteretligt perspektiv ikke som almennyttige, hvorfor økonomisk støtte til politiske partier eller støtte til politiske formål ikke er fradragsberettigede for hverken personer eller virksomheder – modsat støtte til f.eks. en idrætsforening.
Virksomheder har ikke skattefradrag for valgkampbidrag. Selvstændiges bidrag er derfor med en privat hævning i virksomheden. Bidrag fra selskaber vil med stor sandsynlighed blive anset for maskeret udlodning til aktionærerne, også selv om hovedaktionæren ikke er politisk interesseret eller medlem af noget parti. Hovedaktionæren er derfor skattepligtig af bidragene som maskeret udlodning (aktieindkomst).
Godtgørelse til frivillige ulønnede hjælpere
Ved tidligere valg er der set eksempler på, at kandidater og/eller partiforeninger har udbetalt mindre beløb til unge mennesker for hjælp med ophængning af valgplakater mv. Sådanne udbetalinger er som udgangspunkt skattepligtige for modtagerne, men det er disses eget ansvar at indberette indtægten til SKAT.
Partiforeninger har dog generelt mulighed for at udbetale en skattefri godtgørelse efter samme regler som f.eks. idrætsforeninger. Efter vores opfattelse vil der skattefrit kunne udbetales op til 3.750 kr. til frivillige ulønnede hjælpere til dækning af disses foreningsrelaterede udgifter til telefoni, internet, mødeomkostninger mv. Der er ikke krav om, at der skal ligge dokumentation for de faktiske udgifters størrelse. Det er heller ikke et krav at udbetaling af det fulde beløb. Det er helt op til partiforeningen.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.
Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.
Tilmeld dig ved at klikke her >>
RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk