Regeringens forslag til skattelettelser - Finansloven 2018

Regeringen har nu fremlagt sit udspil til ændringer på skatteområdet. Hovedpunkterne i forslaget er en del af udspillet fra Regeringen i forbindelse med forhandlingen af Finanslov 2018.

1. Nyt Jobfradrag til de lavestlønnede
2. Socialt frikort
3. Loft over beskæftigelsesfradrag fjernes
4. Hurtigere indfasning af højere loft for topskat
5. Ingen skat på fri telefon
6. Øget skattefradrag for pensionsindbetalinger
7. Pensionsindbetalinger giver yderligere beskæftigelsesfradrag
8. Udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsordninger fjernes
9. Registreringsafgiften på person biler nedsættes

Du kan læse hele regeringens udspil her >>

Det fremgår ikke af forslagene hvordan disse skal finansieres.

1. Jobfradrag til de lavestlønnede
Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster, så den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse øges.

Det foreslås konkret, at der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 30 pct. af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174.000 kr. Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 17.500 kr.

Fradraget indkomstaftrappes med 10 pct. af den del af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger, der overstiger 394.400 kr. Fradraget er således fuldt aftrappet ved en indkomst på 569.400 kr. (svarende til ca. 500.000 kr. før pension ved en bidragsprocent på 12).

Jobfradraget indfases gradvist, indtil det er fuldt indfaset i 2023.
Forslaget kan ikke ses isoleret fra forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, da det er de to ændringers samlede effekt på marginalskatten, der er afgørende for beskæftigelsesbeslutningen, jf. nedenfor.

2. Socialt frikort
Der er personer, som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at tage del i det ordinære arbejdsmarked. Derfor skal det være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob i det lokale erhvervsliv uden større forpligtelser.

Regeringen vil indføre et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit (udover det almindelige personfradrag). Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fradraget i en eventuel forsørgelsesydelse.

Målgruppen for det sociale frikort er alle socialt udsatte, der er omfattet af § 81 i serviceloven, har været i landet i 7 ud af de seneste 8 år og er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Der afsættes en ramme på 120 mio. kr. i alt i 2018-2020 til en forsøgsordning med et socialt frikort. Der sigtes efter, at ordningen kan træde i kraft i 2019. Den konkrete ordning vil blive præsenteret senere i efteråret.

3. Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes
Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 2023, således at marginalskatten reduceres.

Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2018 til 2023. Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over 351.200 kr. (2018-niveau) får en lempelse i skattebetalingen.

Lempelsens størrelse og antallet, der får en lavere marginalskat, indfases gradvist.

Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 pct.-point.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere justeres ikke som et led i forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag.

Forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget medfører desuden, at ingen personer får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede jobfradrag, jf. ovenfor.

4. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen
Som led i skattereformen fra 2012 hæves topskattegrænsen gradvist frem mod 2022.

Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 2018. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12.000 kr. i 2018 opgjort i 2018-niveau.

5. Skatten af fri telefon fjernes
Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Efter gældende regler bliver ca. 480.000 arbejdstagere beskattet af fri telefon.

En lønmodtager, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver, skal betale skat af 2.800 kr. i 2018. Hvis to ægtefæller er omfattet af beskatningen, nedsættes den skattepligtige værdi med ægtefællerabat på 25 pct. Der gælder tilsvarende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der ingen beskatning.

En ophævelse vurderes at medføre skattelempelser til en bred gruppe af mellem- og højindkomstlønmodtagere i både den private og den offentlige sektor. En ophævelse forventes at indebære, at en række lønmodtagere, der i dag ikke beskattes af fri telefon, vil få stillet en fri telefon til rådighed.

6. Skattefradrag ved indbetaling til pension
Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16.000 kr. til 87.000 kr.

For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen fastsættes fradraget til 30 pct. af indbetalingerne (i det nævnte interval), svarende til en skatteværdi på knap 8 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil betyde, at den maksimale skatteværdi udgør knap 5.500 kr. årligt (7,7 pct. af 87.000-16.000 kr.). Det vil sige, at en person, som indbetaler 87.000 kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 5.500 kr. som følge af pensionsfradraget.

For fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages af personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, fastsættes fradraget til 15 pct. svarende til en skatteværdi på knap 4 pct. og en maksimal skatteværdi på knap 2.700 kr.

7. Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag
Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

Forslaget fjerner den nuværende diskrimination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst, som medfører, at beskæftigede, der har indkomst i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, mister fradrag, hvis de (eventuelt via arbejdsgiver) indbetaler til pensionsordninger.

Forslaget styrker tilskyndelsen til pensionsopsparing, men har isoleret set den effekt, at flere personer end nu opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skal ses i sammenhæng med forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget.

8. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes
Med Forårspakke 2.0 blev der fra og med 2011 indført en midlertidig udligningsskat 1 for store pensionsudbetalinger. Det foreslås at afskaffe udligningsskatten.

Udligningsskatten skal som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der overstiger et bundfradrag på 397.000 kr. (2018-niveau). Bundfradraget reguleres årligt. Ægtefæller kan overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et eventuelt uudnyttet bundfradrag til hinanden.

Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra aldersopsparing, kapitalpensioner, invalidepension, førtidspension eller efterløn.

De personer, som omfattes af udligningsskatten, er således pensionister, der udover folkepensionens grundbeløb på 74.844 kr. (2018-niveau) har årlige løbende pensionsudbetalinger på mere end ca. 322.200 (2018-niveau).

Udligningsskatten udgjorde 6 pct. de første 4 år. Fra 2015 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er fuldt udfaset i 2020. Udligningsskatten udgør 2 pct. i 2018 og 1 pct. i 2019. Med regeringens forslag afskaffes udligningsskatten fra 2018.

9. Nedsættelse af registreringsafgiften på personbiler
Registreringsafgiften er værdibaseret og udgør for personbiler 105 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 pct. derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 pct., således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 100 pct. af bilens afgiftspligtige værdi.

En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at indebære et gennemsnitligt prisfald for personbiler på 14.900 kr. For en typisk familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca. 13.500-40.500 kr. mindre i registreringsafgift.

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.

Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.

Tilmeld dig ved at klikke her >>

RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt RevisorGruppen for at drøfte de specifikke problemstillinger.