Nu kan du købe dagsbevis til privat kørsel i gulpladebil

Fra den 1. januar 2013 kan du købe dagsbevis til gulpladebiler.

Et dagsbevis giver dig lov til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 4 ton, selvom bilen er registreret til “erhvervsmæssig godstransport” og normalt ikke må bruges til privat kørsel.

Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens/lejerens tilladelse til at køre privat i bilen.

•Hvert dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59.
•Der kan højst købes 20 dagsbeviser til hver bil i et kalenderår (1/1 – 31/12).
•Du skal købe dagsbeviset, mindst 1 time før du begynder at køre privat i bilen.
•Dagsbeviset skal medbringes i bilen.

Vær således opmærksom på, at det koster 4 dagsbeviser, hvis du vil bruge firmaets almindelige kassevogn uden specialindretning og du tager den med hjem fredag og aflevere den igen mandag morgen.

Derimod koster det kun 2 dagsbeviser hvis kassevognen er specialindrettet hvis du tager den med hjem fredag og aflevere den igen mandag morgen. Dette skyldes, at kørsel mellem arbejdspladsen og hjemmet i en specialindrettet kassevogn ikke anses for privat kørsel.

Print din kvittering, eller medbring den elektronisk (fx på e-mail). Det er dit ansvar, at kvitteringen kan læses.

Priser på dagsbeviser
Prisen er 225 kr. hvis totalvægt højst 3 tons og hele momsbeløbet ER fratrukket ved køb/leje af bilen

Prisen er 185 kr. hvis totalvægt op til 4 tons men hele momsen IKKE er fratrukket ved køb/leje af bilen

Sådan køber du et dagsbevis

Privatpersoner
1. Log på TastSelv Borger med NemID (du kan ikke bruge TastSelv-kode).
2. Vælg Motorregistret.
3. Vælg Dagsbevis.
4. Udfyld felterne i systemet.
5. Print kvitteringen/lav elektronisk skærmprint

Virksomheder
1. Log på TastSelv Erhverv med digital signatur (du kan ikke bruge TastSelv-kode).
2. Vælg Motorregistret.
3. Vælg Dagsbevis.
4. Udfyld felterne i systemet.
5. Print kvitteringen//lav elektronisk skærmprint

Vilkår for køb af dagsbeviser
Du kan tidligst købe et dagsbevis, 45 dage før det skal bruges.

Dagsbeviser, du har købt, kan ikke refunderes eller flyttes til andre dage, og ubrugte dagsbeviser kan ikke refunderes.

Du skal betale med dankort, og kvitteringen skal du enten printe eller gemme elektronisk.

Sådan skal virksomheden, der ejer eller lejer bilen, behandle momsen
Der er ikke momsfradrag for udgiften til dagsbeviser.

For dagsbeviser til biler på mellem 3 og 4 tons totalvægt skal din virksomhed beregne en udtagningsmoms (moms af kostprisen for den private brug – bogføres som salgsmoms).

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.

RevisorGruppen

Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt RevisorGruppen for at drøfte de specifikke problemstillinger.