Forskudsopgørelsen 2011 - Papir eller digitalt

Forskudsopgørelsen for 2011 vil være klar i din Skattemappe på www.skat.dk i begyndelsen af november 2010.

Du vil få en mail eller en sms fra SKAT, når den er klar – men KUN hvis du har givet SKAT din mailadresse eller dit mobilnummer i TastSelv på skat.dk.
 
Du kan printe din forskudsopgørelse ud fra TastSelv, hvis du har brug for den på papir. Ifølge SKAT har de fleste efterhånden vænnet sig til, at forskudsopgørelsen nu kun kommer digitalt, med mindre man selv bestiller den som post/papir. Hvis du foretrækker at få den sendt med posten, skal du bestille den senest den 1. september 2010.

Hvis du fik den sidste forskudsopgørelse på papir, har du samtidig modtaget en slip, som kan sendes til SKAT. Man kan også ringe til en TastSelv-telefon og tilvælge det. Ring op på telefon 70 10 10 70 og tast 2 – efterfulgt af firkant.

Bemærk, at du ikke længere har brug for et skattekort på papir. Digitale skattekort (eSkattekort)
sendes nu direkte til din arbejdsgiver eller anden lønudbetaler. Du kan se oplysningerne om dit eSkattekort på forsiden af din forskudsopgørelse.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.

RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk