Forskudsregistreringen for 2009

Som noget nyt har SKAT for 2009 valgt, at forskudsopgørelsen som hovedregel ikke udsendes på papir.

Forskudsopgørelsen for 2009 kan ses i skattemappen på www.skat.dk fra den 5. november 2008. Hvis du vil have besked fra SKAT, nar forskudsopgørelsen kan ses og ændres i TastSelv, er det muligt at indtaste din mailadresse eller mobiltelefonnummer i TastSelv. SKAT sender derefter en email eller en SMS, når forskudsopgørelsen kan ses.
 
SKAT har desuden offentliggjort reguleringsprocenterne for forskudsopgørelsen for 2009.

Ved den automatiske forskudsregistrering bliver indkomsten for 2009 ansat til:

– Indtægterne ifølge årsopgørelsen for 2007 med tillgg af 8%

eller

– Indtægterne ifølge forskudsregistreringen for 2008 med tillæg af 4%.

Forskudsregistreringen vil fortrinsvis tage udgangspunkt i indtægterne ifølge din årsopgørelsen for 2007.

Der sker ikke regulering af renteindtægter, renteudgifter eller andre fradrag.

Har du rettelser til den automatiske forskudsregistrering, kan det ske ved henvendelse til SKAT på 7222 1818 eller ved fremmøde hos det lokale skattecenter eller bogerbutik hos din kommune. Rettelserne kan også foretages via TastSelv på www.skat.dk.

Din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen besvarer naturligvis dine spørgsmål angående forskudsregistreringen 2009 samt er gerne behjælpelig med eventuelle ændringer af forskudsregistreringen 2009.