Topskat 2019 og 2020

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2020

Du kan se alle beløbsgrænserne her >>

Topskat – personlig indkomst
I 2019 er grænsen for betaling af topskat en personlig indkomst efter AM-bidrag på 513.400 kr.. Det betyder, at hvis du har en månedsløn på mere end 46.500 kr. vil du skulle betale topskat i 2019.

I 2020 hæves grænsen for betaling af topskat til 531.00 kr. efter AM-bidrag. Det betyder, at hvis du har en månedsløn på mere end 48.100 kr. vil du skulle betale topskat i 2020.

For de personer, der skal betale topskat både i 2019 og 2020 betyder den hævede grænse en skattebesparelse på 15% x (531.000 – 513.400) i alt 2.640 kr. isoleret set.

Den maksimale beskatning af personlig indkomst inkl. AM-bidrag udgør fortsat ca. 56% for både 2019 og 2020. Den maksimale beskatning af personlig indkomst efter AM-bidrag ligger i 2019 på 52,05 % og hæves til 52,06 % i 2020.

Topskat – kapitalindkomst
Har du positiv nettokapitalindkomst på mere end 44.800 kr. (89.600 kr. for ægtepar) i 2019 indgår denne i beregningen af topskatten. Har du positiv nettokapitalindkomst på mere end 45.800 kr. (91.600 kr. for ægtepar) i 2020 indgår denne i beregningen af topskatten.

Du kan dog glæde sig over, at marginalskatteprocenten på kapitalindkomst i 2020 stadig kun er 42 %. Det betyder, at man maksimalt kommer til at betale 42 % i skat af den sidst tjente kapitalindkomst.

Skattestigning kan udligne lavere topskat
Bor du i en kommune, som har fået eller får lov til at hæve kommuneskatten i 2020 bliver besparelserne nævnt ovenfor væsentligt reducerede for personer med bopæl i disse kommuner. Det er din bopæl pr. 15. september 2019 der afgør, hvor personen skal betale skat i 2020.

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.

Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet. Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.

Tilmeld dig ved at klikke her >>

RevisorGruppen
Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt RevisorGruppen for at drøfte de specifikke problemstillinger.