Mere skattekontrol af sportklubber

SKAT har fundet så mange fejl ved besøg i sportsklubber, at de nu udvider deres kontrol. Det er stadig reglerne om udbetaling af skattefri kørepenge samt privat kørsel i sponsorbiler, som giver flest fejl.

Det startede som et mindre pilotprojekt, men det udviklede sig, og nu har SKAT afsat 12 medarbejdere til at foretage skattekontrol i sportsklubber.

Under pilotprojektet foretog SKAT kontrol hos syv klubber på topniveau inden for fodbold, håndbold, ishockey og badminton. Ifølge en artikel i Jyllands-Posten førte det til indkomstforhøjelser hos 124 idrætsudøvere med i alt ca. 8 mio. kr. og har formentlig udløst en restskat på i gennemsnit 30 – 40.000 kr. hos de pågældende.

Det udvidede projekt skal foreløbig køre frem til foråret 2015 og kommer formentlig til også at omfatte volleyball- og basketball-klubber. Ingen idrætsgrene er nemlig fredet, ligesom kontrollen ikke kun er forbeholdt de absolutte topklubber.

Især et område volder efter vores erfaringer udfordringer i foreningerne, og det er de administrative rutiner omkring udbetaling af skattefrie kørepenge. Her begås ofte fejl. Disse fejl kan have konsekvenser for såvel modtager som udbetaler såfremt reglerne ikke følges nøje.

Du kan læse mere om taksterne for 2014 samt reglerne for udbetalinger af godtgørelserne i filerne til højre på siden. Filerne er udarbejde af DIF i samarbejde med SKAT.

Kontakt os gerne, hvis I også i din klub ønsker sikkerhed for, at I gør tingene rigtigt.

Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du naturligvis velkommen til at kontakte din sædvanlige kontaktperson hos RevisorGruppen på telefon 62 22 02 12.

Tilmeld dig til nyhedsbrev
RevisorGruppen er den del af danrevi-samarbejdet.

Har du lyst til at modtage aktuelle nyheder vedrørende skat, moms og afgifter så tilmeld dig danrevis nyhedsbrev der udsendes 1 – 2 gange pr. måned.

Tilmeld dig ved at klikke her >>

RevisorGruppen

Vestergade 165 A, 1. sal
5700 Svendborg
Tlf. 62 22 02 12
info@revigruppen.dk
www.revigruppen.dk

Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt RevisorGruppen for at drøfte de specifikke problemstillinger.